Referat
Barsebäck Match Ude d. 14.05.2019
Barsebäck mod Simons Herreklub – Ude
Tirsdag den 14. maj 2019
Så oprandt endelig dagen hvor vi skulle forsvare vores vandrepokal, som vi genvandt hjemme i Simons i august 2018. Dream-team’et var sat, jernene pudsede, humøret højt og vejret med os, da vi i samlet flok drog afsted mod Barsebäck. Der var ingen tvivl om at vi skulle have pokalen med tilbage!
Som ved de sidste års matcher bestod vores hold, ud over HK bestyrelsesmedlemmer, af 4 sponsorer og 7 spillere fra vores 3 rækker, udtaget ud fra placeringen på OOM og tilgængelighed:
Sponsorer: Klaus Rygaard, Steen Hamburger, Jan Hvidberg og Henrik Rosenvinge Skov
Rækkerne: Paul Hills, Ace, Steen Jensen, Tom Strikert, Per Viuff, Kim Christensen og Henning Birk Larsen
Bestyrelsen: Henrik Vollmond, Carsten Bremer, John Nielsen, Morten Talman og Casper Poppe
Vel ankommet fik vi pakket ud og hilst på svensken, og efter en god frokost var klokken blevet 13.00 og tid for første tee-off på den flotte Donald Steel bane.
Efter ca. 5 timer var alle holdene kommet ind – og AK!
Vi måtte konstatere, på trods af at flere matcher var meget tætte til det sidste, at vi havde fået klø med 6½ – 1½ og at pokalen måtte efterlades i Barsebäck. Resultatet er selvfølgeligt helt misvisende, hvis alle forklaringerne skal stå til troende, men vi må bare erkende at svensken er god på hjemmebane og ved hvordan den skal spilles.
De enkelte resultater blev:
MEN, vi kommer stærkt igen til august hjemme på Simons!